Blog strategi

I det her blogger univers, er det efterhånden ingen hemmelighed eller skam, at private virksomheder sponsorerer bloggere på den ene eller den anden måde, for at få deres brand eller produkt vist eller omtalt på bloggernes site. Det er blevet så stort et marked, at mange større virksomheder har én til flere fastansatte bloggere i deres medarbejderstab. Forleden blev jeg spurgt om, hvad jeg egentlig ville med min blog? Det tror jeg faktisk ikke jeg har defineret, hverken for mig selv eller for jer der læser med. Som udgangspunkt er den jo opstået ud fra ren og skær nysgerrighed, omkring et felt som jeg kun havde stiftet bendtskab med perifert, og som jeg selv var blevet draget af. Jeg er jo sådan én der skriver, fordi jeg ikke kan lade værre. Mit hoved er altid fyldt med ord. I min barndom skrev jeg dagbog og i gymnasiet kan jeg huske at jeg havde et dokument på min laptop, der hed noget i stil med ”må aldrig læses af andre end Sabine Langkilde”, hvor jeg altid lige kunne gå ind og skrive lidt, hvis nogen havde pisset mig af eller ordene bare havde hopet sig op.

I disse dage sker der et regulært babyboom i min omgangskreds, og det er lige pludselig gået op for mig, at det ikke længere er ”tidligt” at blive forældre – mine venner er i midt/slut tyverne, og det må vel objektivt set, være et helt normalt tidspunkt at blive forældre for første gang på. Men da jeg blev gravid for snart to år siden, stod jeg sgu der med skægget i postkassen. Jeg tror ikke man nødvendigvis er bedre forberedt på morlivet, fordi ens veninder har født halvtreds unger før én, men nogle gange manglede jeg én jeg kunne ringe til og spørge om det virkelig var normalt, at alt babyens hud skallede af og at navlestumpen stank så meget, at ingen af os kunne holde ud at være i nærheden af Agnes. Jeg oplever nogle gange at forældre udnævner sig selv til eksperter, eller bliver meget generaliserende når de udtaler sig om rigtig og forkert adfærd, hos de kære små. Det vil jeg for alt i verden forsøge at lade være med, både fordi jeg slet ikke har evidens for det, men mest fordi jeg bare synes det er skide usmageligt. Jeg kan godt finde på at sige min mening, men jeg vil aldrig pege fingre af andre, der vælger at gøre tingene anderledes. Min blog bliver derfor ikke en guide ud i forældrelivet, men blot et indblik i min hverdag, der er ret rugbrødsmads-agtig, men også sjov og fyldt med kærlighed.

Mht det kommercielle aspekt, så har min blog ind til videre, været helt foruden. Jeg kan godt finde på at nævne produkter eller steder jeg selv er vild med, men hvis det ikke står helt åbenlyst skrevet, så er det af ren og skær egen interesse. Jeg har ikke nogen strategi eller politik omkring reklamer og sponsorater, andet end at jeg skal kunne holde mig selv ud. Jeg bruger meget tid på min blog, og alle forældre på SU vil vide, at tiden er sparsom og pengene begrænsede, så hvis jeg skal have råd til alle de latté triplo jeg drikker mens jeg skriver, kan det godt ske at min blog i fremtiden bliver mere kommerciel. Jeg lover dog ALDRIG at lave skjult markedsføring, og det vil altid fremgå tydeligt på bloggen, hvis noget en dag er sponsoreret, således at folk selv kan vælge det fra eller til. I skrivende stund fifler jeg lidt med en ”nice-to-have” ønskeliste til Agnes, bare fordi jeg synes det er hyggeligt at gå og drømme lidt om, og den er altså helt fri for sponsorater. Jeg er helt sikker på at den søde juletid vi går i møde, nok skal få hele bloggerland til at eksplodere af konkurrencer og reklamer.

Og så bare lige fordi det aldrig kan siges nok gange – tusind tak til alle jer der læser med, jeg sætter utrolig stor pris på hver og én.