Top 10 over ”Det kommer aldrig til at ske for mig”…

Billeder – ”Jeg kommer aldrig til at lægge billeder af mit barn ud på nettet! ”, er et statement jeg kan høre mig selv gentage igen og igen under min graviditet – som en cd der er gået i hak. Jeg tror jeg var meget bevidst om, at barnet jo ikke har sin egen stemme og selvstændige mening de første mange år, og så går vi voksne ind og udstiller barnet i alle mulig fjollede situationer, uden de selv kan gøre fra eller til. Der sker bare det d. 23/9 – 2013, at jeg oplever den største og vildeste forelskelse i mit liv. Jeg kan slet ikke være i min krop af lykke og begejstring, over det lille menneske jeg har skabt (nå ja, sammen med Daniel). Hun har groet inde i mig og er det smukkeste jeg nogensinde har set – jeg MÅ bare dele hende og vise hende frem til hele verden. Hvis muligt havde jeg sgu forstørret alle de første billedere af hende op gange tusind, trykt det på en plakat og hængt det ud et sted hvor alle kunne se hvor fin hun var. Ca. et døgn efter Agnes har set verden for første gang, er hun lagt ud på de sociale medier med sit første close up. Nå ja, og siden er det jo kun gået ned af bakke.
Lyserød – ”Agnes skal aldrig blive en pige-pige, der går i lyserødt! ”. Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg troede Agnes blev en dreng. Mest fordi jeg altid har haft et billede i hovedet af mig selv som en drenge-mor, og jeg skulle helt sikkert bruge noget tid på, at definere mig selv som mor til en pige. Agnes skulle i hvert fald ikke gå i kjoler og lyserødt tøj. Prinsesse ting til værelset og tøj der var alt for nuttet, blev frabedt. Men hvad fanden sker der så, A kommer ud og har meget lidt hår på hovedet og ligner en lille trold. Så for at spare folk forlegenheden når de siger ”nårhh, en sød lille dreng”, begynder jeg langsomt at give A mere og mere tøset tøj på. Jeg forelsker mig fuldstædig i tøj fra Poppy Rose, Noa Noa, Serenpidity osv,. osv… Det er alt sammen ret nuttet og i sarte farver med blomster print ud over det hele. Jeg kan slet ikke stoppe mig selv, og da jeg ikke er millionær endnu, køber jeg en del brugt. Jeg dør lidt indeni, hver gang jeg ser A i noget fint og lækkert tøj!
Snot – ”Børn med snotnæser er klamme! ” Ja, det synes jeg jo egentlig stadig de er, altså alle de andre børn med dryppende ellevetaller. Agnes har jo været forkølet, lige siden hun startede i vuggestue for to måneder siden, og det kan simpelthen slet ikke ophidse mig. Jeg plejer at fjerne det, når det er ved løbe ned i hendes mund – nogle gange når jeg det. Jeg render også selv rundt med snot på tøjet hele tiden, fordi A tit bore sit hoved ind i mig eller giver min legmuskel et bjørnekram, og derved efterlader et sneglespor. Herregud!
Tandbørste – ”Mit barn skal have børstet tænder hver morgen og aften! ”Agnes har ret hurtigt fået ret mange tænder, så det med tandbørstningsvaner var tidligt på dagordnen i det lille hjem. Sagen er bare den, at A’s fjende nummer et i denne verden, er den afskyelige tandbørste. Nogle aftener når A at redde sig selv, ved at falde i søvn inden vi når at få det gjort. Andre aftener kigger vi bare på hinanden og siger ”vi børster dem ekstra grundigt i morgentidlig”. Ej men for satan, det er jo pinligt.
Sukker – ”Mit barn må tidligst få sukker når hun er to år, og helst bare… aldrig! ” Vi er jo stadig i den heldige situation, at A ikke rigtigt ved hvad slik og kage er. Derfor får hun det selvfølgelig meget sjældent, jeg mener bare, hvorfor skulle jeg give hende en pingvinstang når lykken er gjort over en skive agurk? Den tid og den kamp skal jo nok komme. Når jeg nu lige har fået fejet lidt foran min egen dørmåtte, så må jeg sgu sige at vi virkelig har slækket på sukkerpolitikken herhjemme. Især henover sommeren, hvor det eneste jeg selv havde lyst til hele tiden, var hasselnøddeisen fra den sicilienske isbutik på Skydebanegade. En dag flippede jeg fuldstændig ud på Daniel fordi han havde givet Agnes en børnebolle i Super Brugsen, nu skal jeg helt ærligt sige, at jeg ret ofte selv giver hende en. Bonus info: en etårig med en børnebolle i hånden, giver ca. 10 min. ro til indkøb.
Telefon i hånden – ”Jeg vil aldrig blive en af de mødre med babyen på den ene arm og smartphonen i den anden! ” Jeg synes jo det ser så grotesk ud når forældre sidder med hovedet dybt begravet i deres telefoner, mens ungen forsøger at få et øjebliks øjenkontakt. Jeg tænkte ”hallo, hvor kedeligt kan det lige være at bruge tid sammen med dit eget barn – tag dig sammen”. Men jeg gør det selv – skyldig. At være på barsel er sgu ret intenst og samværet med en baby 24/7, ja selv ens egen, kan sgu hurtigt tage pippet fra én. Og selvom det lyder fuldstændig åndsvagt, så kan det godt være lidt ensomt at være på barsel. Selv alverdens mødregruppearrangementer, baby-salme-sang timer, svømme- og rytmikhold kan ikke helt udfylde det tomrum. Så jeg siger det som det er – de sociale medier er en gave til mødre på barsel. Hvad gjorde man før smartphonen? Jeg havde behov for lige at flygte lidt fra virkeligheden engang imellem, lige se hvad andre mennesker, der havde været i bad og fået otte timers søvn, mon lavede den dag. Jeg tror at vores mødre har læst utroligt mange sengekantsromaner eller krimier under deres barsel, ellers forstår jeg ingen ting. Jeg forsøger kun at tage telefonen frem når A sover, men det sker også at den lige komme frem på andre tidpunkter. Igen skyldig.
Have sit barn med på toilettet – ”Det er jo direkte klamt og uhygiejnisk at have sin baby med toilettet”. Så meget er der jo ikke at sige til det, andet end at jeg i dag er tisse-med-baby-på-skødet-champion. Jeg kan også børste tænder imens.
Lalandia – ”Når Agnes er få uger gammel, så spænder vi hende på maven i en bæresele og tager på vandreture i de norske fjelde! ” Noget af det rigtigt dejlige ved at være blevet forældre, er at man får lov til at genbesøge alle de steder, man selv har været som barn. Vi har da glædet os så meget til at tage A med i Zoologiskhave, Tivoli, Legoland, Bonbonland osv. Alligevel blev kontrasterne fra livet post barn lige lovligt ansigts slappende, da jeg for nogle uger siden var til middag med mine to dejlige veninder. Snakken falder på efterårsferie planer, og de fortæller begejstret om hvordan de skal på kæresteture til hhv. Madrid og Berlin. Jeg må jo så fortælle at vores efterårsferie går til det eksotiske Rødby, med hele familien i Lalandia. Ni voksne, syv børn, to hytter og madplan og vagtplan er på plads. Så er vi sgu blevet forældre og vi glæder os. Vandreturen er udsat på ubestemt til.
Baby i alle rum – ”Jeg gider ikke at bo i et stort legeland! ” Agnes kan have sit værelse med sine ting, og udover at hun naturligvis skal have lov til at have en babystol ved bordet, så orkede jeg simpelthen ikke tanken om at vores hjem skulle være en babybazar. Jeg orker det egentlig stadig ikke, men det er bare sådan det er blevet alligevel. Hver gang jeg ønsker at sidde i min sofa, så skal der lige fjernes en stofble, en giraf og en pakke rosiner.
Blog – ”Jeg skal aldrig lave en blog! ” Da jeg var gravid blev jeg fuldstændig besat af at læse diverse mor-blogs, og nå ja, det er jeg vidst stadig. Jeg lovede mig selv dengang, at jeg aldrig selv ville lave en blog om at være mor, fordi jeg måske i virkeligheden synes det er liidt næsepiller agtigt. Daniel sagde hurtigt, da jeg luftede tanken om at lave min egen blog, at jeg måtte love aldrig at skrive om mad, mode eller indretning. Jeg synes man skal skrive om det man er god til, og jeg er sgu en skide god mor til Agnes… Så her er min blog!