Sølvblazer, hotdogs og bræk…

Kender I det, når man skal noget man har glædet sig til viiirkelig længe, og så når dagen endelig kommer, så skal der altid komme et eller andet i vejen…?

I fredags havde jeg fået mig en middagslur, været i bad og plukket øjenbryn, taget den helt tunge makeup på og iført mig stram nederdel og en SØLVblazer. Med andre ord, så var alt lagt i kakkelovnen til den helt perfekte aften i byen med sjove veninder. Jeg hentede Agnes fra vuggestuen og skulle bare lige være god mor i et par timer, så kunne festen begynde. Men allerede op ad eftermiddagen får jeg det halv skidt. Jeg forsøger at komme det til livs med Panodiler, og muligheden for at aflyse var ikke eksisterende. På vej ned til Falernum, hvor aftenens første sjus skulle indtages, havde jeg en lang indre ”jeg-hader-dig-krop” dialog med mig selv. Her opdager jeg i øvrigt at det er J-dag, nogen har plastret hele byen ind i blå nissehuer og hvide snefnug. Jeg køber en lille øl i baren, og guderne skal da vide, at jeg elsker øl og havde set så meget frem til den dejlige boblen på tungen. Den smagte mig bare slet ikke. Efter mangt en indsats for at komme den til livs, kunne turen kunne gå videre til næste destination. Aftensmaden skulle nydes på Foderbrættet, som ud fra menukortet skulle være noget så hipt, som et spisested med hotdogs, champagne og cocktails. Ej, men det må jo være de bedste betingelser for at starte en god bytur. Menukortet bød på alt fra torske- til lammepølse, med forskellige toppings som kimchi og brøndkarse. Jeg fik den lækreste cocktail med gingerbeer, lime og rom, men desværre måtte jeg kapitulere på den, selv efter alle isterninger var smeltet. Vi smagte også på håndskårne fritter og hjemmelavede onionrings. Egentlig var alt som det skulle være – vi fik luftet stort og småt, grinet af os selv og hinanden, råbt lidt højt for at overdøve musikken og i lange momenter glemte jeg helt at jeg havde det skidt. Men på et tidspunkt blev jeg alligevel overvældet. Overvældet af varme, kvalme og svimmelhed. Veninderne måtte afregne og jeg flygtede forbi folk der snavede og røg, og ventede ude på gaden. Heldigvis lå restauranten kun få hundrede meter fra min lejlighed, så jeg kunne hurtigt komme hjem.

Et par timer senere startede bræk turene tur/retur til det lille københavner toilet, og så uden at have haft bare den mindste buzz på. Det er jo næsten ikke til at holde ud altså. Folk der har fulgt med her på bloggen vil vide, at jeg kaster op ret ofte lige for tiden. Nej, jeg er ikke gravid, og fatter virkelig ikke helt hvad der sker for min krop. Ud over at jeg snart er tynd som en ål, er der overhovedet ikke noget positivt at sige om det. Jeg har en mistanke om at min mave måske ikke kan tåle tomater, men lyder det ikke helt tosset..? Nå, det korte af det lange er altså, at alle bør besøge Foderbrættet – og tage mig med!

Heldigvis er Agnes er i det skønneste humør for tiden, lige gyldig hvad vi finder på af sindssyge ting at udsætte hende for, så griner hun bare og spiller med. Hun er også skide fræk, og selv samme omtalte fredag, måtte jeg skifte tøj på hende tre gange på en time, fordi hun (bevidst) tømte glasset med vand udover sig selv. I dag har hun været nede og se sin store fætter skate i Enghaveparken, mens moderen og hendes hårdt pressede krop, tog en slapper på sofaen. Weekenden er slut, og når regnskabets time skal gøres op over et par dage der slet ikke endte som planlagt, så sidder jeg sgu her og er ret glad i låget – godt selskab og babylatter skal ikke undervurderes.