Lalandia – en anmeldelse

Køreturen til Lalandia er lang for enhver. Man skulle tro det var værst for den forventningsfulde otteårige med ipoden på bagsædet, men også for en voksen der sidder med låsen til sikkerhedsselen oppe i numsen og favnen fuld af rosiner, kan to timer lige ud af motorvejen være ret udmattende. Heldigvis sover Agnes i sin autostol, præcis som moderen havde dikteret. Mange sukkerroemarker og en Rød Kors butikker senere, ankommer vi til hvad der fra ydersiden ligner en stor lagerhal. Men vi er da kun lige trådt ind ad døren før Mokey Tonkey land folder sig ud for vores øjne. Kuglerum, rutchebane, klatrevæg, lego-bygge-rum og meget andet, bringer jo alle i højt humør. Man føler hurtigt man er kommet til Mallorca, ikke kun fordi der er 25 grader, men også fordi der står palmer og er en helt opstillet gågade med fortovscaféer og fontaine. I tøjforretningen sælger der maxikjoler og klipklappere, og jeg fornemmer at det havde været et mere korrekt valg af outfit, end den højhalset striktrøje jeg ankom i. Folk klæder om til aftensmad og man kan få sig en drink i baren inden middagen – det må være det tætteste man kommer på charterferie, og så midt på en mark på Lolland.
Vandladet var jo en fest i sig selv, og der var sgu fine forhold og aktiviteter til både store og små. Her parkerede vi Agnes hos mormor og fik en halv times fri leg. Jeg er helt pjattet med rutchebaner og havde kastet min kærlighed på den største af slagsen. Daniel er mere den forsigtige type, og jeg elsker at lokke ham til at prøve ting, han ikke er helt tryg ved. Vi vandrede op ad en halv kilometer lang trappe med en stor badering, der oprindeligt var tiltænkt fire personer, men nu kun gav tilladelse til to blege kroppe ad gangen. Hvad jeg ikke vidste var, at rutchebanen havde nogle meters frit fald. Jeg fik øjenkontakt med Daniel i det sekund det går op for os begge, at nu forsvinder underlaget under os, og der er ingen vej tilbage. Jeg så dødsangsten i hans øjne, og samtidig med at han skældte og smældte over at jeg fik snydt ham op i den, så sluttede turen få sekunder senere. Jeg var helt vild og måtte prøve den igen, mens Daniel havde hjertebanken og var stille den næste halve time. Skønt! Agnes fik også flere rutcheture på skødet af mig, og lykken er jo gjort når barnet hulker af grin lang tid efter. Egentlig var der tænkt på aktiviteter til børn i alle aldre, og selvom det var tydeligt at de større børn på 3+ år virkelig fik meget ud af turen, så var det altså slet ikke kedeligt for en etårig at tilbringe fire dage i Lalandia.
Lalandia indfriede alle forventninger, og var med al sin ucharme fuldstændig gennemført. Og selvom en københavner familie måtte bage sine egne hjemmebagte boller af de rigtige øko-mel-typer og medbringe hele to Nespresso maskiner, så var vi sgu med hele vejen. Lalandia rocks!