London – egoist ferie med en etårig

Netop hjemvendt fra fire dages smuttur til det smukke frostklædte London – hér er en beretning om vores ferie og lidt anbefalinger til at rejse med en etårig.

 

Jeg tror virkelig at vi i øjeblikket får belønningen for det benhårde arbejde, det var at være Agnes’ forældre de første 9-12 måneder. Agnes var sådan én baby, der bare KUN var tilfreds i sin mors eller fars arme, og det var altså hjernedødt hårdt engang imellem, skal jeg hilse og sige. Alligevel er jeg så stolt af at vi lyttede til hendes behov og vores egen mavefornemmelse, og i dag er hun den mest tillidsfulde, nysgerrige og glade pige. Det viste sig derfor også at være det helt optimale tidspunkt, at vakuumpakke hendes lille krop i flyverdragt og elefanthue, og placere hende i en paraplyklapvogn i fire dage. Hun har seriøst været den sødeste rejsemakker, man kunne ønske sig. Faktisk så sød, at vi engang imellem glemte at give hende mad og skifte hendes ble, før den hang nede i knæhaserne. Lykken var gjort hvis hun bare fik lov til at jage en due, spise en ostemad og kysse lidt på os alle sammen. Agnes har dog også mærket at det var ferie og både smagt pomfritter, chokoladecroissant, været længe oppe og fået nyt legetøj.

 

London er en stor by! Vi tager sjældent offentlige transportmidler når vi er i udlandet Daniel og jeg, mest fordi vi bare hellere vil gå end at stå mast i en propfyldt metro, men i London var disse også meget lidt klapvognsvenlige. Når man beslutter sig for at gå til alt, til trods for at vi egentlig boede centralt, opdager man hvor stor en by London virkelig er. Og når man allerede er på gaden ved ottetiden, så er der dømt trætte trætte forældre-fødder sidst på dagen. Min mor, der var så sød at gøre os selskab på turen, tilbød hver eneste aften at holde vagt på vores hotelværelse, så vi kunne tage ud og danse på bordene. Men når vi havde trasket rundt i 12 timer, så var det altså bare dejligst at smække stængerne op i dobbeltsengen, blunde til en gammel engelsk krimi og dele et rør Pringles. Så vi gjorde egentlig det smarte, synes jeg selv, at vi gik ud og spiste lækker frokost, og så blev aftensmaden oftest en sandwich eller en portion Cup Noodles på hotelværelset, når Agnes gik om kuld ved 20-tiden.

 

Vi var ikke de eneste der synes, at sådan en forlænget weekend midt i december, var oplagt til at tilbringe i London. Faktisk var menneskemylderet lidt overvældende til tider. Det var selvfølgelig mere udholdeligt i de små sidegader, men man har ligesom ikke været i London, hvis man ikke har været en tur igennem Oxford Street og i stormagasinerne Harrods, Selfridges og Liberty of London. Så det var vi. Min mor forærede Agnes en kjole med strutskørt og palietter. Nuttetheds faktoren kommer til at sprænge alle grænser denne jul, især når hun også får den fine frakke på, som jeg var nødt til at købe til hende.

 

Vi havde pakket absolut minimalistisk og selv med bleer, vaskeklude og et par legeting, tog vi afsted med to halvtomme håndbagagekufferter. Det var fint – dagene hvor jeg slæbte alt fra øllebrød til pusleunderlag med mig hvor end jeg skulle hen, er i den grad ovre. Det eneste jeg virkelig savnede var Agnes’ slynge eller en god bæresele. For selvom Agnes sad i klapvognen lagt ud over hvad der kan forventes at en etårig, og i øvrigt også gik rigtig meget selv, så ville hun engang imellem også bare gerne bærers. Det skulle helst være hende moren med spaghettiarmene, der skulle løfte, og jeg er sikker på at mine arme er blevet et par centimeter længere og min ryg et par år ældre, efter denne tur.

 

Flyveturen tur/retur gik også fantastisk, da det lykkedes os at få kørt hende helt træt lige inden vi gik ombord. Hendes dyne, en lille pakke rosiner at gumle på når vi lettede og et blødt maveskind at hvile sit hoved på, var alt der skulle til for at søvnen indtraf.

 

Da vi gik ned ad Vesterbrogade i går eftermiddags, snakkede vi om, at vi følte vi havde været ude og rejse i meget længere tid end vi egentlig havde. Nogle gange, er det der med lige at komme helt ud af sine vante omgivelser og hygge lidt om sig selv og hinanden, nok. Og så er det jo så prisværdigt at have en mor, der kaster alt hvad hun har hænderne og rejser med på storbyferie. Hun er sgu den dejligste mormor for Agnes og desuden også ret hyggeligt selskab for os andre.

 

Juleindkøb, julefrokoster og familiesammenkomster, kom bare an!