Agnes' "nice-to-have" ønskeliste

Så lav dog nogle børn!

sex

For nogle få uger siden hørte jeg, at man ville til at lave om i seksualundervisningen i folkeskolen, således at den ikke kun drejer sig om hvordan man kan undgå en uønsket graviditet, men også om hvordan fertiliteten daler med alderen, og at man måske skal planlægge sit familieliv mens man kan. Det er ret sprængfarligt, at begynde at udtale sig om hvornår folk skal få deres børn, fordi livet jo bare er mere komplekst end som så, og det tidspunkt der kan føles rigtigt for nogle, kan være helt forkert for andre. Jeg plejer ikke at omtale mig selv som ”ung mor”. I mit hoved er der noget negativt forbundet med det prædikat, ikke mindst pga. den skønne programserie De Unge Mødre, som i de seneste NI år har rullet over skærmen i bedste sendetid. Her har vi kunne følge den ene teenager efter den anden, der er blevet gravid ved et uheld, hvis parhold enten er kaotisk eller afbrudt inden eller under graviditeten, hvordan nogle børn må fjernes af kommunen og ender med at blive kastet rundt i et sjældent særlig hjertevarmt system, mens andre mødre må kæmpe for at få en stabil tilværelse stablet på benene med skiftende uddannelser, boliger og kærester. Jeg synes mit liv og hverdag er noget anderledes, men samtidig synes jeg også det er synd, at det blevet så ”upopulært” at få børn i en ung alder. Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde i Danmark er 29,7 år, og det er da lidt vildt. Jeg vil lige prøve at aflive nogle af de myter eller argumenter, jeg tit hører om det at få børn i en ung alder.

Økonomien

Jeg synes simpelthen det er overvurderet, at det skulle være så dyrt at få børn. Men okay, det kommer jo an på hvor man sætter barrieren. Hvis man vælger at købe alt udstyr fra nyt, så kan det hurtigt løbe op. Vi har fået utrolig meget udstyr og tøj der er gået i arv i familien, og andet har jeg købt på den blå avis. Bleer og mad er selvfølgelig en udgift, men uden at have regnet nøjagtigt på det, vil jeg tro det løber op i 300-400 kr. om måneden. Den eneste udgift jeg føler vi mærker i vores hverdag, og den er selvfølgelig heller ikke at kimse af, er beløbet til daginstitutionen.

Uddannelse

Der har ligesom været en tendens i samfundet til, at børn var noget der kunne komme på tale, når man havde færdiggjort sin uddannelse. Det synes jeg er så stor en misforståelse. Hvis noget, må det da være det mest optimale tidpunkt at få børn på, hvis I spørg mig. Det at være studerende giver en masse friheder, hvor arbejdsmarkedet nogle gange kan gøre det rigtig svært, at få familie livet til at gå op. F.eks. skal jeg ikke stå til ansvar for nogen, hvis jeg synes Agnes virker sløj en morgen, og det føles rarest at holde hende hjemme fra vuggeren. Desuden kan jeg hente hende tidligt, og i det hele taget selv indrette vores hverdag på Agnes’ præmisser.

Friheden, spontaniteten og parforholdet

Jeg kan ikke sidde her og sige, at det slet ikke forandrer ens tilværelse at få børn, og at man kan leve videre fuldstændig som før. Bl.a. er jeg da så glad for at jeg nåede at tage på højskole, at rejse på egoist ferier kun Daniel og jeg, og tage på udvekslingsophold til Korea i tre måneder. Nu kan jeg ikke bare pakke en rygsæk og rejse til Sierra Leone i morgen, og den tanke er sgu da skide skræmmende ind i mellem. Men så tænker jeg også ofte, at jeg stadig vil være ”young stuff” når mine børn er store, så mon ikke der er flere eventyre i vente…

 

Så på sådan en kedelig grå onsdag, er min opfordring til alle: knald noget mere og lav nogle unger. Lad være med at vente på det rette magiske tidspunkt, børn er en gave til livet, lige gyldig hvornår de kommer.

3

  • Liva

    Jeg må indrømme at jeg ikke har børn – endnu… Men mig og kæresten taler meget om det og det kommer nok til at ske snart 🙂
    Men jeg står med præcis de samme fordomme i min vennekreds når jeg fortælle jeg vil have børn under uddannelse – og hvor er det rart så at få bekræftet at det ikke er mig der er helt hen i hampen! 😀
    Tak for en dejligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sabine Langkilde

      Hej Liva,

      Tusind tak for din kommentar.
      Jeg er vokset op med at livet havde en rækkefølge: uddannelse, parforhold, karriere og børn, og jeg tror det for mange er en helt ny måde at tænke på, altså at lave om i den rækkefølge.
      Held og lykke med baby-projektet.
      Knus Sabine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Lige på kornet Sabine! Der “rigtige” tidspunkt kommer aldrig, og hvis det gør, kan man risikere at have forpasset det biologiske rigtige tidspunkt – som også er individuelt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Agnes' "nice-to-have" ønskeliste