CIFF – altså ikke fordi jeg ved en dyt fis om børnemode

Hverken under min graviditet eller i Agnes første levemåneder, interesserede jeg mig særligt meget for børne/babytøj. Vi havde fået kassevis af fint tøj foræret fra min storebror og svigerinde, og sammenlagt med alt det vi også fik forærende af gaver, så virkede det helt tosset selv at gå ud og købe noget. Derudover er Agnes beriget med en farmor der er virkelig dygtig til at strikke, og jeg synes sgu hun ser så nuttet ud i de mange trøjer, huer, små kjoler, bukser og veste, som hun laver til hende. Jeg synes også det er det fedeste at give hende noget på, som ikke kan købes i en hvilken som helst Babysam. Men efterhånden som Agnes er vokset, har jeg engang imellem måtte ud og købe nyt tøj til hende, og pludselig er en ny interesse/hobby opstået.

Jeg har altid godt kunne lide at købe tøj til mig selv, men da jeg aldrig har ejet en rød reje, så har det jo sat sine begrænsninger. Jeg går som regel helt uden om de butikker, hvor jeg godt ved jeg ikke har råd til at købe noget, for det kan nærmest udvikle sig til en fysisk smerte, hvis jeg forelsker mig i noget jeg ikke kan tage med hjem. Egentlig er jeg en virkelig dårlig kombination af, at have en meget dyr smag og samtidig være utrolig nærig. Hver vinter kigger jeg på rejsepriser, og hiver så min seks år gamle jakke frem af skabet igen. Og sådan har jeg det også lidt med tøj til Agnes.

Jeg kan godt lide at købe økologisk tøj til hende, men det kan man efterhånden få i alle prisklasser, ja sågar også i H&M og Føtex. Jeg vil ikke gældsætte mig i designerkjoler til en pomfrit, der skyder i vejret hurtigere end ukrudt. Men jeg må sgu også lige skynde mig at indrømme, at jeg er begyndt købe ret meget og finde stor glæde i at shoppe til Agnes. I går fik jeg så mulighed for at komme til CIFF, som står for Copenhagen International Fashion Fair – på dansk modeugen, og jeg var så på børnetøjsmessen i Forum. Mine forventninger var skruet helt op, nok fordi jeg allerede inden jeg selv havde sat mine ben på messen, havde set diverse kollektioner på forskellige blogs. Og disse i øvrigt skam rost. Men min egen oplevelse af messen er nok lidt mere nuanceret. Jeg synes at standene var flotte og tøjet var lækkert præsenteret. Men helt ærligt, så var det sgu ikke så fantastisk. Jeg kan fortælle at tendensen, igen, er nude, rosa og liberty print. Jeg kunne sagtens se Agnes shine i meget af tøjet, men blev nu alligevel ikke sådan rigtig imponeret. I kender godt den der følelse af, at man har set det hele før, og sådan havde jeg det sgu lidt. Det er sikkert mit utrænede og provinsielle modeøje, der skal have skylden for denne mangel på begejstring, men det virkede altså forkert at sidde og skrive et langt positivt indlæg og hvor jeg fremhæver en masse tøj. Det mest ophidsende fra min formiddag på CIFF, var den gedeostsalat jeg spiste på caféen skråt over for Forum, den var SÅ sindssyg lækker. Mmmmh.