Weekend i provinsen

Familien Ørud/Langkilde har holdt weekend i mit barndomshjem i Køge. Tiden blev i den grad udnyttet, f.eks. fik jeg vasket cirka hundrede maskiner tøj. Vaskekælderen i vores ejendom har vi for længst vænnet os til at bruge, men vi kommer alligevel ikke udenom at vasketøjskurvene (ja, vi har to), hele tiden udgør en eksplosionsrisiko. Men hvad vigtigere er, er at jeg fik prioriteret at se nogle af mine yndlings, som jeg desværre slet ikke får set ofte nok. Der er tale om mit aller længste bekendtskab, faktisk er det mere end tyve år gammelt. Cathrine og jeg gik i børnehave sammen, og siden har vi haft det fineste venskab – den der slags, hvor der ikke behøves sættes ord på alt, fordi det meste forstås implicit. Hendes kæreste er også kommet ind i mit liv, og sammen havde vi en så hyggelig eftermiddag med Agnes på legepladsen. Da Agnes fingre var ved at få forfrysninger, pga. den polarstorm der tydeligvis har raseret hele weekenden, var der ikke andet for end at varme dem med varm chokolade med flødeskum. Så hyggeligt jo.

I Køge var de ved at hænge juleguirlander op i gadelygterne i gågaden, og jeg kan ærligt sige, at jeg glæder mig helt sindssygt til d. 1. december. Den her november måned, kan faktisk ikke rende ud hurtigt nok. Jeg elsker julen, ’whats not to like’? Måske glæder jeg mig lidt ekstra i år, fordi Agnes er så sjov og fræk. Jeg glæder mig til hun rigtig kan deltage i julen – sidste år var altså ret forfærdelig, forstår I, det der med at have en baby på tre måneder, ikke selv at have sovet eller spist i dagevis, kombineret med alles forventninger om at se og holde barnet, og nu skal vi sidde om bordet og spise og hygge, var ret så anstrengende. Agnes skreg faktisk til alle arrangementer vi deltog i, og jeg sidder med sved på panden, et påskønnet smil og brysterne fremme, på samtlige billeder fra den første jul. Især husker jeg togturen fra Vesterbro til Køge d. 24. december i en tætpakket kupé, med en helt ulykkelig Agnes, som værende episk. Det kan kun blive bedre i år.

I denne weekend har Agnes også fundet glæden ved at se Postmand Per, hvis engelske titel er Postman Pat, og det synes jeg er fnisende skægt! Derudover er hendes numse rødere end Thomas Urskovs næse, efter en uge i Alperne, og det er sgu synd. Jeg måtte lige runde Føtex for en time siden og købe creme til den, og her gjorde den store bøf af en G4S-vagtmand i indgangen, det meget tydeligt, at vi var tilbage på Vesterbro.

God uge til jer alle.