Offline.

Det er jo så moderne at slukke for iPhones og computere i tide og utide og dedikere sit nærvær til den virkelige fysiske verden. Det er ikke noget jeg har gjort det meget i, primært fordi jeg selv mener at jeg godt kan balancere det i hverdagen. Jeg tjekker min mail, facebook, instagram og bloglovin hver eneste dag. Hver morgen kommer min IPhone med ud på badeværelset, hvor jeg lige tisser ganske sagte mens jeg undersøger om noget skulle være gået min næse forbi i løbet af natten – det gælder i øvrigt også dagens nyheder. Om aftenen, når dagens strabadser er overstået, så bruger jeg gerne en times tid eller mere på at scrolle alle mine apps igennem. I starten da Agnes var kommet til verden, kunne jeg slet ikke stoppe mig selv i at tage billeder af hende hele tiden, men nu gider hun det ikke og alle billeder bliver i øvrigt slørede når jeg engang i mellem prøver at fange en fister løgsovs i firspring, så der kan altså sagtens gå flere uger imellem mit kamera er i brug. Men selvom jeg ikke synes at mit forbrug er ude af kontrol, så har jeg alligevel skruet helt ned. For jeg er TRÆT. Sådan på den måde, hvor jeg hele tiden kunne ligge mig ned og sove og aldrig føler mig udhvilet. Og på den måde, hvor jeg uden at være rigtig syg, bare kan mærke at mit immunforsvar er lavt og kroppen nede i ressourcer. Desuden går jeg ind i den sidste uge før min bachelor deadline, og nu skal alle kræfter prioriteres.

I weekenden var vi på bondegårds visit hos Agnes’ farmor og farfar og her blev der, udover spist alt for meget mad, også leget med sne og kælket, varmet sig foran brændeovnen, klappet hunde en masse, snakket om alt og ingen ting og selvom tiden ind imellem stod stille, så virkede det som en absolut oplagt mulighed for at holde en offline weekend. Og nu er det altså ikke fordi, at jeg sidder her og føler at jeg har fundet kilden til evigt overskud, jeg gjorde det sgu kun fordi jeg havde lyst, eller snare ikke lyst. Jeg tror dog at jeg kommer til at forsømme min telefon lidt oftere, fordi den er en skide tidsrøver og tiden er bare åh så kostbar i mit liv lige nu.

Jeg vil gerne lige dele noget andet glædeligt. Vi har fået ny bil! Eller det vil sige, at den først leveres om 10 uger, men den er bestilt. Daniels gamle Lupo, ville med hundrede procents sikkerhed ikke gå igennem syn her i næste måned og har i øvrigt kørt ret ustabilt og haft mange reparationer de seneste år. Lupoen har sgu været en fin bil og fået os billigt og miljøvenligt fra a til b, og det var med det formål at Daniel købte den for mange år siden, før vi kendte hinanden. Jeg mener stadig, at man ikke behøver en stationcar for at komme omkring som børnefamilie, men hold nu op det skal blive godt med lidt mere plads. Vi har valgt en Skoda Rapid som vi synes passer til vores behov, for en bil der kan parkeres på indre Vesterbro hvor pladsen er træng, men som stadig har masser af plads til autostol og klapvogn og til at Daniel kan have vare i bilen i hverdagen. Det bliver skide fedt.