Ferien slut og kilo på retur

Så sidder man lige her i sin stue, med fingrene på tasterne og en dadel i munden, og føler sig ret glad og lettet. Barnet sov sgu igennem i nat! Det har hun dog gjort enkelte gange før, men fandeme om det ikke hører sjældenhederne til, og fandeme om det ikke føles psyko fedt når det sker. Jeg vågner altid nogle gange og tænker ”det var satans”, og når hun så kalder på mig kl. 6.10, bliver jeg faktisk lidt lettet. Desuden afleverede jeg A kl. 8 i vuggestuen her til morgen, og det var sgu helt ok. Jeg begyndte nok først rigtigt at nyde min ferie sammen med Agnes, da den lakkede mod enden. De sidste dage var det som om vi virkelig fandt rytmen. Jeg fik kørt Agnes helt træt med legeaftaler på Skyderen (som jeg er begyndt at kalde Skydebanelegepladsen, med min bedste Vesterbro-slang accent), inviteret familie på frikadelle/kakao fest i vores lille treværelses, og spist spaghetti og klappet hunde hos farmor og farfar. Det var ferieagtigt på den rare måde, og så var mine frihedsabstinenser aftagende inden jeg havde set mig om.

For lige at slå over i noget andet og langt vigtigere, så er jeg ret tilfreds med mig selv i disse dage, sådan sagt helt selvfedt på den forbudte måde. Men helt ærligt, når man som jeg har været lidt tyk og trist i et par måneder, så må man gerne være selvtilfreds, når man endelig får taget sig sammen igen. Jeg vil gerne tabe seks-syv kilo, da jeg dermed kommer ned i BMI kategorien ”normal”, og den er jo rar at svømme rundt i. Jeg har taget det første lille nøk i den rigtige retning og mine løbeben er ved at være stærke igen. Tidhorisont arbejder jeg ikke med, men jeg ved i mit hjerte, at min motivation også brødfødes en lille smule af at se resultater.

Hvem ved, måske er det mig der lægger internettet ned med billeder af min nye figur, inden længe?…