Vinterdepression?

 

 

Sådan for real – nok ikke. Men jeg synes virkelig den her vinter allerede er ret rådden. Sidste vinter bemærkede jeg slet ikke, at det regnede og var mørkt og koldt, for der var Agnes stadig en lille prut og jeg befandt mig lige midt i euforien af min barselsboble. Jeg er sjældent særligt god til at mærke, hvornår jeg har det godt og hvornår jeg har det mindre godt. Jeg tror jeg synes jeg lever et lidt for privilegeret liv, til nogen sinde at sige, at jeg IKKE har det godt. Med alt det gode min hverdag er fyldt op ad, de utallige kys og mavekrampe-grineture jeg får hver eneste dag, så skulle man da være et skarn hvis man ikke rendte rundt og var glad i låget. Og det er jeg OGSÅ, men samtidig ikke. Giver det mening? Jeg hænger sgu lidt med mulen for tiden, og det er jeg træt af (som man ville have sagt i Jylland, hvor jeg jo engang har boet, og derfor godt må sige). Efter en meget voksen snak i familierådet i går, om hvordan vi får energien, gnisten og humøret op i det lille hjem i igen, har jeg lagt en strategi.

Min plan ser sådan her ud:

1. Jeg vil, hver anden dag resten af december og HELE fucking januar, løbe mig en tur. Jeg har ingen ambitioner om hvor langt og hvor hurtigt, det er det med at komme afsted, der er målet i sig selv. Det handler hverken om kilo eller kondital, men om at få røde kinder og et skud endorfiner i kroppen. Jeg kommer ikke til at trætte nogen, eller mig selv, med talte centimeter der forbliver eller forlader mit korpus, nej for engang skyld, vil jeg ene og alene opveje min succes i mit eget gode humør. I morges var jeg afsted for første gang. Knolden sad som den skulle, måsen i tights ikke helt, men da radioen forkælede mine ører med Backstreet Boys kl. 7.20 en torsdag morgen, tog det ene skridt sgu det andet.

 

2. Jeg vil tage en vitaminpille hver dag. Jeg var skide god til det da jeg var gravid, men ellers er det aldrig rigtigt noget jeg har gjort det i. Nu skal det være.

 

 

3. Jeg vil ikke spise sukker i hverdagene. Det er jul og jeg har fandeme ikke tænkt mig at spise anderledes end alle andre, i den anledning. Jeg har bare sådan en krop, ligesom de fleste andre kvinder i øvrigt, hvor mit blodsukker kontinuerligt med mit humør, svinger op og ned hele dagen, hvis jeg ikke spiser ordentligt. Det gider jeg ikke at være påvirket af hver eneste dag.

 

Jeg glæder mig til og håber på at disse små (okay, ret store for mig) tiltag, vil få julehumøret op igen og ikke mindst hjælpe mig igennem den her ondskabsfulde grå vinter. I vores familie starter julen på lørdag med en tur i Tivoli med svigerfamilien, og søndag med julebrunch i Køge med mine søskende, nevøer, niecer, svogerer og sviginder. Det bliver hyggeligt!

Tak til den sødeste veninde, der ignorerede at mine øjne blev blanke over kaffen i går og bare lyttede. Men virkelig også tak for at holde mig med selskab og desuden holde mig på sporet, da jeg skulle gøre alle julegaveindkøbene på et tætpakket strøg i går – alene havde jeg sgu ikke magtet det.

 

God dag til jer alle!