Valg snik-snak…

I torsdags var jeg nede og brevstemme. Jeg skal nemlig til eksamen d. 18. juni, og jeg kan allerede forudse at jeg nok ikke finder tid til det på valgdagen – men stemmes, det skal der sgu! I virkeligheden kunne jeg vel godt have brugt et par dage mere, til at sætte mig bedre ind i diverse partiers valgprogram, og midt i eksamensræset i disse dage, skal jeg ærligt indrømme, at jeg ikke har fulgt særligt godt med i valgkampen. Det er lidt som om, at når skoledagen er slut og barnet er puttet, så tuner jeg altså hellere ind på et program om boligindretning end om boligskat. Men nogle gange skal man sgu også bare fastholde sin første indskydelse og stole på den, og det gjorde jeg så da jeg stod i stemmeboksen. Politik har altid interesseret mig og jeg kunne aldrig drømme om ikke at få stemt. Jeg er ikke selv aktiv i politik i øjeblikket, men det var jeg faktisk engang, om end for et parti, jeg kun har stemt på én eneste gang.

Ja, den er sgu god nok, tilbage i gymnasietiden var jeg en af de første der meldte mig ind i det parti, der den gang hed Ny Alliance med Nasar Khadar som formand. Jeg var faktisk så engageret, at jeg sammen med en håndfuld andre unge mennesker var inviteret til møde på Christiansborg, og var med til at opstarte partiets ungdomsorganisation. Desuden cyklede jeg byen tyndt med Gitte Seebergs valgplakater på bagagebæreret og på valgnatten drak jeg mig fuld sammen med Malou Aamund (af alle), der dengang var opstillet som kandidat. Ej okay, det var en skide skæg periode og helt unikt, at få lov til at være med i et partis spæde start. Mit kærlighedsforhold til partiet var dog kortvarigt og da de ikke gik imod DF og den borgerlige regerings aftale på asylområdet, der for mig var en af de vigtigste mærkesager, så slog jeg op og smækkede med døren.

Jeg kan afsløre at når man er 17 år og går i gymnasiet på indre Nørrebro, så er det altså ikke skide populært at stemme på et parti, der støtter op om en højreorienteret regering. De fleste af mine venner befandt sig stik modsat, på den yderste vestrefløj. Heldigvis var rummeligheden stor nok til at Køge-pigen kunne få lov til at være anderledes, og det befandt jeg mig også fint med.

Ved de seneste valg har jeg sat mit kryds på Det Radikale Venstre, denne gang inklusiv. Jeg stemmer ALTID personligt, denne gang på Ida Auken, der efter min mening er pisse dygtig og altid får sagt alt det, som jeg lige selv skulle til at sige 😉 Hvad denne ændring helt præcis skyldes, har jeg svært ved at sætte ord på, men det er jo klart at når man selv bliver forældre, boligejer osv., så rykkes der sgu helt rundt på ens fundament. Det der betyder mest for mig, er at alle børn skal have lige muligheder og at vi skal passe meget bedre på vores fantastiske natur.

Jeg har nok aldrig helt forstået, hvorfor det skal være en hemmelighed hvor man sætter sit kryds? Jeg ved godt at mange ikke er enige med mig, men det er jo det smukke ved vores demokrati.

God valgdag til jer alle på næste torsdag.